Da Pebbe Simoni (v. Demilo Crown - Gabriella Simoni) onsdag på Bjerke vandt karrierens 29. sejr blev vi endnu en gang mindet om vores fantastiske P-årgang, der havde både bredde og absolutte topheste! For ud af en Simoni-årgang på 22 dansk-registrerede føl født på stutteriet i 2007 er Pebbe Simoni med sine foreløbige 29. sejre, sin rekord 11,0a og sin indtjening på 1.75 MNOK kun en af flere stjerner. Samme år kom også Partout Simoni (v. Jag de Bellouet (f) - Axie Fair) til verden - kriterie-vinderen, der også vandt internationale løb og sluttede karrieren med 22 sejre, rekord 10.8am og en indtjening på hele 4.0 MDKK. På spindesiden leverede Premance Simoni (v. S J's Photo (us) - Amance Højgård) med 29 sejre, rekord 11,6a og og en indtjening på 2.1 MNOK varen, primært i det norske, men også som hoppederby-treer og vinder af DM for hopper 2015. Når man ser bort fra toppen så finder man stadig heste som Player Simoni (v. Gill's Victory (us) - Miss Jennifer Rose (us)), rek 13,3a og godt 0.5 MDKK indløbet samt stadigt aktuelle Pommeau Simoni (v. Opus Viervil (f) - Turbogirl) med 18 sejre, rek 12,8am og en indtjening på 0.4 MDKK.

Jo, sandelig en årgang at mindes med stolthed...

Partout Simoni